Skip to main content

Oplev tundrasafari, se moskusokser, sneharer og rensdyr, og se jer omkring ved punkt 660 – den beskyttede Indlandsis – for Kangerlussuaq er det eneste sted i Grønland hvor du kan gå direkte til isen.

Med indkvartering på Polar Lodge eller Old Camp har I mulighed for at mærke et område og en natur, som ikke pynter sig for gæster, men er smukt og råt på samme tid. Naturen er lige her. Om vi besøger den eller. Følelsen synes at snige sig ind på én med de ture som vi har arrangeret.

Afslut rejsen med at blive overvældet af synet af den majestætiske Russelgletsjer, der tårner sig op mod himlen.

Pris pr. pers. FRA :

    • Delt dobbeltværelse FRA kr. 9.295.-
    • Enkeltværelse FRA kr. 11.295.-

(Kontakt os for pris fra København)

Rejsen indeholder:

  • Fly fra Nuuk til Kangerlussuaq (Tur/Retur)
  • Alle skatter og afgifter
  • 3 overnatninger på Polar Lodge eller Old Camp
  • Morgenmad
  • Infomøde ved ankomst
  • Fredag: 2 retter i Restaurant MUSKOX
  • Lørdag: 2 retter i Restaurant Roklubben
  • Søndag: Grønlandsk buffet i Restaurant Roklubben
  • I oplever:
  • Sightseeing
  • Tundra Safari
  • Indlandsisen 660
  • Russell Gletsjeren

I mødet med Jer skræddersyr vi rejsen. Kontakt os og vi hjælper med at skabe den rejse som du drømmer om.

Indkvartering i Kangerlussuaq.

Med indkvartering, på enten Polar Lodge eller Old Camp, har I hurtig adgang til lufthavnen. Herfra er det nemt at udforske det lokale dyreliv, vandre i området eller besøge den nærliggende Indlandsis.

Sightseeing Kangerlussuaq, historiske rødder og tæt på den grønlandske slædehund.

På en guidet køretur oplever I Kangerlussuaqs særpræg, hører om lokalbefolkningens liv og om regionens rolle i verdenshistorien. I hører bl.a. om hvordan området blev brugt under 2. verdenskrig og senere hen under den kolde krig.
I kommer forbi udsigtspunkter til fjorden, besøger Kelly Ville – en forskningsstation, og ser det gamle baseområde.
Sidst, men ikke mindst; I møder den grønlandske slædehund, med et besøg i bygdens hundegård.

Tundrasafari – flora -elve og vilde dyr.

Er der noget som bevæger sig? Instinktivt holder man øje med moskusoksen, sneharer, rensdyr og ræve, når man fra vinduerne i de arktisk tilpassede busser bevæger sig gennem det smukke tundralandskab, i det mest udstrakte isfri område i Grønland.
Kangerlussuaq er kendt for at have en af de længste isfrie perioder i Grønland, hvilket gør det til et vigtigt hjemsted for forskellige dyrearter, som er med til at give en relativt rig flora sammenlignet med andre regioner i Grønland.
Her ude er der klippefremspring, dale, elve, og man har lyst til at række ud, røre, selv det der er langt væk, men alligevel synes helt tæt på, fordi den klare luft giver mulighed for at se længere end hvad øjet ellers er vant til.

Guiden medbringer kikkert, så der er mulighed for at spotte dyr undervejs. På turen vil der være mulighed for at ”strække ben”, nyde stilheden og udsigten.

Indlandsisen punkt 660 – is, is, is, så langt øjet kan se.

Forestil dig en udsigt af uendelig hvidt. Horisonten møder et panorama af is og sne – det her er stilhedens rige, der kun afbrydes af lyden af ens egen vejrtrækning og knirken fra sneen under fødderne.
Punkt 660 er kendt som et startpunkt for vandreture på Indlandsisen, som er en del af UNESCOs Verdensarv, og med et område, der dækker 80 % af Grønlands flade. Isen ved punkt 660 er tusindvis af år gammel, og landskabet ændrer sig konstant med is, der bevæger sig og skaber nye former i terrænet.
Kangerlussuaq er det eneste sted i Grønland, hvorfra man kan køre til Indlandsisen, og det er en smuk køretur gennem det storslåede landskab, med udsigt til fjelde, dale og floder.

Der venter jer en vandrerute, når bilen er parkeret.  Nogle steder på ruten vil der være kuperet terræn. For nogle vil det kræve vandrestave og evt. påsætte pigsåle/skridbeskyttelse under støvlerne. Spørg evt. inden tur.

Russel Gletsjeren – og isbjerge der fødes.

Russel Gletsjeren er et af de imponerende naturscenerier, man kan opleve i Grønland. Dens is-vægge rejser sig majestætisk, nogle steder op til 60 meter i højden.
Det ”føles vildt” at stå foran en gigantisk væg af is, som strækker sig op mod himlen, mens man lytter til den skurrende lyd af is, der bevæger sig, og måske er man endda vidne til et af de øjeblikke, hvor isen kælver – et naturfænomen, hvor store isblokke bryder af og styrter ned i vandet med et brag.

Den 1,5 times kørsel i tundrabus med firehjulstræk, for at nå frem til gletsjeren, er en oplevelse i sig selv, hvor I krydser det arktiske landskab med mulighed for at se vilde dyr som moskusokser og rensdyr.

Enkelheden gav mig en følelse af at komme ned i gear. Min familie og jeg tog indtrykkene ind, stoppede op, og var bare lige her.
 – Marianne, rejsende med Travel by Heart.

Rejsen kan tilpasses efter jeres personlige ønsker. Kontakt os for at få et tilbud på rejsen.

Emilie, fotograf i Travel by Heart

Bemærk / det med småt:

Vi gør opmærksom på, at alle vores rejser er med forbehold for ændringer, tastefejl – og at ændringer i priser, skatter og afgifter kan forekomme.