Skip to main content

I Sisimiut, hvor de dybe fjorde og fjeldtoppene mødes, vågner naturen nu langsomt efter de mørke vintermåneder.

Her er mulighed for hundeslædetur, udforskning af landskabet på snescooter, snesko eller på langrendsski. Afslut dagen i arktisk spa under himmelen.

Det varme tøj er et must. I kan leje tøjet af os, så I kan holde varmen.
Hotel Sisimiut.

Hundeslædetur, snescooter, vinter-safari og vinterhike.

Periode: Marts, april, maj /kan bookes som påskeferie.

Rejsen indeholder:

  • Fly fra Nuuk til Sisimiut (Tur/Retur)
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer
  • Delt dobbeltværelse på Hotel Sisimiut
  • 2- retters velkomstmiddage (på ankomstdagen)
  • Wi-Fi på hele hotellet
  • Velkomstmøde med infokit
  • Fri adgang til langrendsski, kælk og snesko
  • Fri adgang til Arctic Spa
  • Udflugter:
  • Winter Safari (torsdag)
  • Snescootertur (3 timer)
  • Hundeslædetur (2 timer)
  • Winter hike (2 timer)

I mødet med Jer skræddersyr vi rejsen. Kontakt os og vi hjælper med at skabe den rejse som du drømmer om.

Indkvartering på Hotel Sisimiut.

Indlogeret på Hotel Sisimiut får I udsigt og nem adgang til aktiviteterne og vandrestier udenfor.
I restauranten kan I smage det traditionelle grønlandske køkken med deres grønlandske buffet. Særlige retter er at nævne; mattak – spæk fra narhval eller hvidhval, moskusokse, rensdyr, snekrabber og frisk fangne rejer.

Som gæster har I fri adgang til langrendsski, kælk og snesko, og personalet hjælper jer med at få udleveret tilpassede størrelser. I kan leje varmt vintertøj. På terrassen er der mulighed for at I kan sidde i spabad med kig himlen, med efterfølgende sauna, til at løsne musklerne efter en dag i det fri

Vintersafari.

Forestil jer et køretøj, der minder om en safaribil, en mostertruck og en snescooter. I Sisimiut kalder vi det en monsterslæde, og i dette tilfælde vil den tage jer med til det snedækkede landskab, hvor alt I skal gøre er at læne jer tilbage og tage udsigten af de store åbne vidder, dale og bjerge ind.
Gennem Sisimiuts bagland bliver I ført til udsigtsposter, kommer tæt på det lokale dyreliv og oplever følelsen af den arktiske vind i ansigtet i Grønlands tidlige forår.

På denne tur kan alle deltage, alle aldre og fysisk formåen.

Nybegynder på snescooter – i det store bagland af Sisimiut.

Snescooteren glider ubesværet over sneen, og frihed synes at findes lige her hvor I kører. Det kan være en overvindelse for nogle, at have fart under sig, men har man først prøvet denne måde at tage på eventyr på, hører vi fra vores gæster, at så vil man afsted igen.

For nybegyndere er denne tur en perfekt måde at lære at køre snescooter: I får al den basale viden, som I brug for, for efterfølgende at kunne have en tryg og sjov tur ud i landskabet. En instruktør er med jer fra start til slut, og I får et certifikat for at have gennemført ved afslutning.

Hundeslædetur – det hvide landskab der suser forbi.

Slædehunde er en integreret del af livet i Sisimiut og de er kendt for deres styrke og udholdenhed. På turen vil I helt tæt på opleve hundenes samspil, deres fart og deres samarbejde med hundeslædeføreren.

Inden turen bliver I introduceret til hundelederne, der tager sig af hundene og hjælper jer med at forberede jer til turen i det sneklædte landskab omkring Sisimiut. Læs mere om at køre på hundeslæde. 

Vintervandring.

En populær destination for vintervandrere i området omkring Hotel Sisimiut er Spejder Søen. Turen fører jer sydøst for Sisimiut, med udsigt til kysten og isformationer som skabes af tidevandet. Terrænet kan have lette stigninger, men er stadig tilgængeligt for de fleste​​.

   For jer, som ønsker at teste ”hiking- færdigheder” på en mere udfordrende måde, tilbydes der også snesko-vandreture. Turene tager jer langs bjergene sydpå mod gletsjermoræner, hvor I kan se spor efter de gletsjere, der har formet terrænet, mens de bevægede sig mod havet. På turene er der endda chance for at spotte dyreliv, såsom rensdyr, polarræve og sneharer.

Nyfalden sne i fjeldet og påspændte snesko er som at være vægtløs – du nærmest flyver afsted.
– Emilie, fotograf i Travel by Heart- Greenland.

Rejsen kan tilpasses efter jeres personlige ønsker. Kontakt os for at få et tilbud på rejsen.
Hike i snesko.
Sisimiut.
Kør på snescooter.
Kom på slædehundetur.
På Hotel Sisimiut har du adgang til arktisk spa.
Vinter-safari. Kabinen er opvarmet.
Hotel Sisimiut har deres egne slædehunde. I kommer helt tæt på dem og hører om livet med slædehunde.

Skriv til os med spørgsmål eller for at få et uforpligtende rejsetilbud.

Bemærk/ det med småt:
Vi gør opmærksom på, at alle vores rejser er med forbehold for ændringer, tastefejl – og at ændringer i priser, skatter og afgifter kan forekomme.