Skip to main content

I Sisimiut, hvor de dybe fjorde og fjeldtoppene mødes, vågner naturen nu langsomt efter de mørke vintermåneder.

En forårstur venter jer, som både ønsker afslapning og spænding.

Her er mulighed for hundeslædetur, udforskning af landskabet på snescooter, snesko eller på langrendsski. Afslut dagen i arktisk spa under himmelen.

Hotel Sisimiut.

Rejsetidspunkt: Marts, april, maj

(Kan bookes som påskeferie)

Rejsen indeholder:

  • Fly fra Nuuk til Sisimiut (Tur/Retur)
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer
  • Delt dobbeltværelse på Hotel Sisimiut
  • 2- retters velkomstmiddage (på ankomstdagen)
  • Wi-Fi på hele hotellet
  • Velkomstmøde med infokit
  • Fri adgang til langrendsski, kælk og snesko
  • Fri adgang til Arctic Spa
  • Udflugt: Winter Safari (torsdag)
  • Udflugtspakke:
  • Snescootertur (3 timer)
  • Hundeslædetur (2 timer)
  • Winter hike (2 timer)

I mødet med Jer skræddersyr vi rejsen. Kontakt os og vi hjælper med at skabe den rejse som du drømmer om.

Indkvartering på Hotel Sisimiut.

Indlogeret på Hotel Sisimiut får I udsigt og nem adgang til bjerge og vandrestier.

I restauranten kan I smage det traditionelle grønlandske køkken med deres grønlandske buffet. Særlige retter er at nævne; mattak – spæk fra narhval eller hvidhval, moskusokse, rensdyr, snekrabber og frisk fangne rejer.

Udenfor på terrassen er der mulighed for at I kan sidde i spabad med kig himlen, med efterfølgende sauna, til at løsne musklerne efter en dag i det fri.

Som gæster har I fri adgang til langrendsski, kælk og snesko, og personalet hjælper jer med at få udleveret tilpassede størrelser.

Vintersafari.

Forestil jer et køretøj, der minder om en safaribil, en mostertruck og en snescooter. I Sisimiut kalder vi det en monsterslæde, og i dette tilfælde vil den tage jer med til det snedækkede landskab, hvor alt I skal gøre er at læne jer tilbage og tage udsigten af de store åbne vidder, dale og bjerge ind.
Gennem Sisimiuts bagland bliver I ført til udsigtsposter, kommer tæt på det lokale dyreliv og oplever følelsen af den arktiske vind i ansigtet i Grønlands tidlige forår.

På denne tur kan alle deltage, alle aldre og fysisk formåen. Blot husk at klæde jer varmt tøj på, og fra receptionen på Hotel Sisimiut vil de køre jer afsted.

Nybegynder på snescooter – i det store bagland af Sisimiut.

 Snescooteren glider ubesværet over sneen, og frihed synes at findes lige her hvor I kører. Det kan være en overvindelse for nogle, at man med et let tryk på gaspedalen har fart under sig, men har man først prøvet denne måde at tage på eventyr på, hører vi fra vores gæster, at så vil man afsted igen.

I introduceres til snescooteren, får mulighed for at lære den at kende, sætter selv fart og tempo, så I bliver trygge til efterfølgende at køre ud i Sisimiuts smukke snelandskab. Undervejs gøres der hold, til en pause og ”en snack”, og synet af udsigten over Davisstrædet kan nydes.

For nybegyndere er denne tur en perfekt måde at lære at køre snescooter: I får al den basale viden, som I brug for, for efterfølgende at kunne have en tryg og sjov tur ud i landskabet. En instruktør er med jer fra start til slut, og I får et certifikat for at have gennemført ved afslutning.

Hundeslædetur – det hvide landskab der suser forbi.

Tiden glemmes ved lyden af hundenes poter mod sneen, vinden i ansigtet og det hvide landskab som glider forbi.

For mange er en hundeslædetur ud over isen, tæt siddende med dem man holder af, og den hvide is og sne der farer forbi ”et must see”. Og med god grund. Det er som om, at begejstring blandes med ydmyghed over at være så lille, men stadig kunne mærke det storslåede – alt sammen mødes på en hundeslædetur.

Slædehunde er en integreret del af livet i Sisimiut og de er kendt for deres styrke og udholdenhed. På turen vil I helt tæt på opleve hundenes samspil, deres fart og deres samarbejde med hundeslædeføreren.

Inden turen bliver I introduceret til hundelederne, der tager sig af hundene og hjælper jer med at forberede jer til turen i det sneklædte landskab omkring Sisimiut.

Vintervandring.

Med sne under fødderne og med en klar himmel over jer, kan I bevæge jer ud på stier, der snor sig gennem Sisimiuts landskab, med mulighed for at opleve naturen, som her synes uberørt.

En populær destination for vintervandrere i området omkring Hotel Sisimiut er Spejder Søen. Turen fører jer sydøst for Sisimiut, med udsigt til kysten og isformationer som skabes af tidevandet. Terrænet kan have lette stigninger, men er stadig tilgængeligt for de fleste​​.

   For jer, som ønsker at teste ”hiking- færdigheder” på en mere udfordrende måde, tilbydes der også snesko-vandreture. Turene tager jer langs bjergene sydpå mod gletsjermoræner, hvor I kan se spor efter de gletsjere, der har formet terrænet, mens de bevægede sig mod havet.
På turene er der endda chance for at spotte dyreliv, såsom rensdyr, polarræve og sneharer.

Nyfalden sne i fjeldet og påspændte snesko er som at være vægtløs – du nærmest flyver afsted.
– Emilie, fotograf i Travel by Heart.

 

Rejsen kan tilpasses efter jeres personlige ønsker. Kontakt os for at få et tilbud på rejsen.

Vandring med snesko.

Vinter-safari.