Skip to main content

Udforsk fjorden, oplev nordlyset og dyk ned i det lokale køkken med friskfanget fisk og skaldyr.

Tag på vandring i byen og se byens farverige arkitektur, sammen med det moderne og historien, som bliver til det Nuuk, vi kender i dag.

Byen har en levende kunstscene – vi kan hjælpe med at arrangere oplevelser; fra koncerter, dans, til at fange jeres egen fisk og få den tilberedt på restaurant.

Fra april til juni markeres overgangen til sommerens eventyr, hvilket gør det til en oplagt tid for bådture, (måske synet af hvaler), vandreture og heliskiing for de mere eventyrlystne.

Slap af i poolen Malik. Foto; Rebecca Gustafsson, Visit Greenland.
Foto, lasse nymand
Hike og find udsigtspunkterne i Nuuk. Foto;Lasse Nymand.

9 dage/ fra DKK per. pers. 10.995.- i delt dobbeltværelse på HHE Express.

Mulighed for valg af indkvartering i delt dobbeltværelse:

  • HHE Express fra DKK. pr. pers. 10.995.-
  • Hotel Aurora fra DKK. pr. pers. 11.295.-
  • HHE fra DKK. pr. pers. 13.495.-

Prisen indeholder (bemærk prisen afhænger af valgte hotel): 

  • Fly fra Billund – Nuuk (t/r)
  • Hotel
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer fra lufthavn til hotellet og retur
  • Morgenmad på hotel

Rejseperiode: 01/04/25 – 12/06/25. Bemærk: Afrejse tirsdag, hjemkomst torsdag. Turen kan forlænges 

  • I mødet med Jer skræddersyr vi rejsen. Kontakt os og vi hjælper med at skabe den rejse som du drømmer om.

Oplev Nuuk.

(Ring eller skriv til os. Vi kan hjælpe med at guide og arrangere).

 Grønlands Nationalmuseum.

Kom tættere på Grønlands første mennesker og mærk historiens linje, der strækker sig op til menneskeheden i dag.
Et af højdepunkterne i museets samling er de berømte mumier og dragter fra Qilakitsoq i det nordvestlige Grønland. Derudover huser museet også den ældste og næsten komplet intakte skindbåd – Pearyland Umiaq, dateret tilbage til 1470’erne. Museet har også en stor samling af inuittransportmidler, herunder skindbåde og hundeslæder samt en fremtrædende kunst- og fotosamling.

 Nuuk Kunstmuseum

At indfange og udtrykke det øjet ser og hjertet fornemmer i Grønland, i det store og i det små, og have respekt for, at ikke alt kan forklares, men skal elskes og fornemmes, kunne være tanken, da den gamle Adventistkirke i Nuuk 2005 blev omdannet til kunstmuseum.
Samlingen ligger vægt på at give stemme til de kunstnere, som kommer udefra og har et blik på Grønland, samt de lokale kunstnere i Grønland. Til sammen byder det på en imponerende samling af grønlandsk kunst og håndværk fra det 20. århundrede.

 Pukkelhvaler omkring Nuuk (maj-august)

Pukkelhvaler besøger i sommermånederne Nuuk Fjord, som er 600 meter dyb og rig på fisk, hvilket giver et ideelt miljø for hvalerne til at finde føde. Det er forbudt at jage hvaler i Nuuk Fjord, hvilket tiltrækker hvalerne, og under beskyttelse kan de ernære sig uden risiko for jagt.

 Svømmehallen Malik i Nuuk

I 2003 blev svømmehallen Malik “bølge” skabt af Tegnestuen i Nuuk og KHRAS-arkitekter, og arkitekturen er et resultat af, at man ville skabe et sted hvor naturen og de indendørs vandaktiviteter harmonerer med hinanden. Her er en storslået udsigt over fjorden.

 Katuaq, Nuuks Kulturhus

Midt i byens kerne genkender I Katuaq på sin bølgende facade, der er inspireret af det blafrende nordlys og isbjergenes dramatiske former, hvilket afspejles i dens bølgeformede facade af gyldne trælameller. Indenfor er en stor koncertsal, biografer, en café og udstillingsområder. Katuaq er et levende hus med en bred vifte af kulturelle aktiviteter, herunder koncerter, teater, dans, film og kunstudstillinger.

 Restaurant Qooqqut NUAN (fra pinse til midt september)

Reastaurant Qooqqut Nuan tilbyder en “fang din egen fisk-oplevelse”, hvor du på en sejltur fisker, og kokkene herefter tilberede fisken, som du har fanget, til perfektion.

 Nuuk Centeret og shopping

Nuuk Centeret huser en bred vifte af butikker, der spænder fra lokale specialbutikker til internationale mærker. Foruden detailbutikkerne indeholder Nuuk Centeret også servicevirksomheder som rejsebureauer, frisører og bankfilialer. Et besøg i Nuuk Centeret tilbyder også spisesteder, hvor man kan smage både lokal og international mad.

 Kyststien i Nuuk (Boardwalk)

Kyststien i Nuuk snor sig langs kysten og tilbyder storslåede udsigter over fjorden, til de omkringliggende bjerge og det arktiske landskab. Undervejs kan man observere isbjerge, der stille driver forbi, og måske endda få øje på hvaler alt efter sæson. Hold også øje med fugle, rensdyr og arktiske ræve.

For inspiration; læs her rejseberetning fra Nuuk og Ilulissat. 

Jeg vil anbefale at tage på Nationalmuseet og lære om tromme & maskedans, besøge Nuuk Kunstmuseum, med Nuuks bedste gaveshop – Og, helt klart, at tage på Nuuk Kunstmuseums artwalk! – Siri Paulsen, tidligere bosiddende i Grønland og producer af Nuuk Artwalk.
Rejsen kan tilpasses efter jeres personlige ønsker. Kontakt os for at få et tilbud på rejsen.
Bådture med Nuuk Watertaxi.
Nuuk Boardwalk
Boardwalk i Nuuk. Tæt på by by og natur.
Fang din egen fisk, sejl ud fra Nuuk.
Lasse Nymand
Spot havørne over Nuuk. Foto; Lasse Nymand.
Marianne
Oplev den oprindelige kajak.
Lasse Nymand
Nordlys. Kan opleves til april. Foto; Lasse Nymand.
Katuaq Kultur Center i Nuuk. Foto; Peter Lindstrom, Visit Greenland.

Skriv til os med spørgsmål eller for at få et uforpligtende rejsetilbud.

Bemærk / det med småt:
Vi gør opmærksom på, at alle vores rejser er med forbehold for ændringer, tastefejl – og at ændringer i priser, skatter og afgifter kan forekomme.