Louises rejse til Nuuk og Ilulissat
Nuuk, ro til at nyde.
Min mand og jeg havde begge travlt op til rejsen, det havde været en hektisk tid, men da vi står ud af flyet i Nuuk, husker jeg denne her særlige friske luft, som jeg senere ser tilbage på, som en indikation for hvilken rejse det skulle blive.
Sejlture i Nuuk.
Allerede om aftenen sejler vi ud over fjorden i Nuuk, sammen med de venner som vi skal vi bo ved de første par dage. Solen skinner, det er køligt, men solstrålerne er varme.
Nuuk er storslået og lige dér på dækket bliver roen og den friske luft dets mere tydelig. De næste 12 dage bliver naturen mere nærværende end nogensinde.
Det siges, at jo længere du sejler ind i fjorden i Nuuk, jo mere is kommer du ind til. Der er noget beroligende ved at opleve Grønland fra vand siden af, og jeg ved, at der er flere arrangører i Nuuk som giver mulighed for forskellige sejlture.
Vi ser hvaler i Nuuk.
En aften sejler vi f.eks. 50 kilometer ud, hvor vi efterfølgende spiser på en restaurant. Et kendetegn ved vores sejlture bliver at spejde ud over vandet. Hver gang bliver vi belønnet med synet af hvaler.
Gåturene i Nuuk fører os til ”Brættet”, museumsbesøg og i byen er der en umiddelbar ro, som forplanter sig i kroppen. Vi når det vi vil se, og mere til. Vi slapper af, for her er mindre travlt, end vi er vant til hjemmefra, og det er rart for nogle dage at være en del af.
Hike til udsigtspunkter i både Nuuk og Ilulissat.
Sejlture i Nuuk og Ilulissat bød på synet af hvaler.
Ilulissat – et møde med isbjergene.
Vi havde fået at vide, at Ilulissat ville være noget andet end Nuuk. Alligevel bliver jeg overvældet af isbjergene, tinderne, isen, naturen – en anderledes natur, end den vi har oplevet i Nuuk.
“Vil I sidde indenfor eller udenfor?” Spørger skipperen på den sejltur, som vi har booket. Sætter vi os udenfor skal vi blive siddende på vores pladser, under hele turen, så der ikke er fare for at vi falder af båden, når han manøvrerer uden om isbjergene.
En verden af isbjerge i Ilulissat.
Louise smiler, jeg vil gerne hilse og sige, at man skal huske vintertøj til disse ture. Lå båden stille blev det koldt i de jakker, vi havde taget på, og som inde på fastlandet var rigeligt, men ude blandt isbjergene var det ikke nok. Man kunne næsten forestille sig det, griner Louise.
Temperaturen var lige over frysepunktet og vi var omgivet af isbjerge. Isbjergene tårnede sig op. En verden fandtes her, som jeg ikke før har set mage. Det gjorde ikke noget at vi frøs, men alligevel er det en påmindelse vi gerne sender videre – husk varmt tøj til Ilulissat.
En stor ros til teamet i Travel by Heart for at hjælpe os med at være en hjælp, da vi strander i Ilulissat på grund af vejret og bliver forhindret i at flyve til Kangerlussuaq. Fordi, de tog sig af de praktiske detaljer, opstod der ikke stress – og nye muligheder opstod i stedet for.
Da vi står ud af flyet i Nuuk, husker jeg denne her særlige friske luft, som jeg senere ser tilbage på, som en indikation for hvilken rejse det skulle blive. -Louise Fruekilde, rejsende med Travel by Heart – Greenland
På sejlture bliver det muligt at komme helt tæt på Grønlands storslåede natur.
Ønsker du at høre mere om vores ture i Grønland?
Send os en mail, og vi skræddersyr din rejse.