Forestil dig et sted, hvor vinteren ikke blot er en årstid, men en oplevelse, der griber fat i sjælen.
Ilulissat, placeret ved Diskobugten på Grønlands vestkyst, byder på en unik kombination af naturens rå kraft og en næsten overjordisk skønhed, der gør det til en uforglemmelig destination i vinterhalvåret.
Velkommen til!
Solen står op over Ilulissat. Foto; Carmen Huter, Visit Greenland.
4 nætter/ fra DKK pr. pers. 13.995.- i delt dobbeltværelse.
Prisen indeholder (eks. ture):
- Fly København- Ilulissat (t/r)
- 5 dage/ 4 nætter
- Hotel Icefiord Deluxe værelse
- Inklusiv morgenmad
- alle skatter og afgifter
- Transfer inkluderet
4 nætter/ fra DKK pr. pers. 26.495.- i delt dobbeltværelse.
Prisen indeholder (inkl.ture):
- Fly København- Ilulissat (t/r)
- 5 dage/ 4 nætter
- Hotel Icefiord Deluxe værelse
- Inklusiv morgenmad
- alle skatter og afgifter
- Transfer inkluderet
- Ture, leveret af Diskobay Tours:
- Nordlys aftentur på snesko
- Slædetur
- Helikoptertur til UNESCO Indlandsisen
- Isfiskeri (såfremt isen er sat)
- Snescootertur
I mødet med Jer skræddersyr vi rejsen. Kontakt os og vi hjælper med at skabe den rejse som du drømmer om.
Nordlysets Dans
Intet kan sammenlignes med det spektakulære nordlys, der maler himlen over Ilulissat i grønne, lilla og gule nuancer. Vinteren er den perfekte tid til at opleve dette naturfænomen, og Ilulissats isolerede beliggenhed sikrer optimale betingelser for at nyde showet under en krystalklar stjernehimmel.
Is-fiskeri i den frostsne fjord.
En tålmodighedsprøve mellem menneske og natur; is-fiskeri er en metode der stadig bruges i dag. Det er en ældgammel måde, hvor man i en den tykke is borer hul -og det er næsten som at åbne et vindue til en skjult undervandsverden. Her, i det iskolde vand svømmer de store hellefisk, og som de grønlandske fangere stadig fisker efter.
I fanger med langline hvor man synker snøren ned i dybderne. Det kan føles som en sejr, hvis en hellefisk endelig bider på – tålmodigheden der bærer frugt, for det kan være koldt at stå stille, trods det varme tøj – og undervejs varmer vi os gerne med kakao.
Snescooter – leg – ankomst til det uovertrufne.
Der er noget uovertruffet ved køre med vind i ansigtet og følelsen af at køre på frihed.
En tur på snescooter giver jer mulighed for at komme tæt på isfjordene og de massive is-formationer på nærmeste hold.
En af de største fordele (ud over at det er sjovt, adrenalinskabende og spændende) ved at køre snescooter er, at det giver adgang til at opleve områder i Grønland, der ellers ville være utilgængelige. Det forstår man først rigtigt, når man udforsker fjerne dale, krydser frosne søer, og måske endda støder på vilde dyr i deres naturlige habitat.
Snescooterkørsel er en sikker aktivitet, når den udføres med en erfaren guide. I vil få en grundig instruktion og alt nødvendigt udstyr for at sikre en tryg og behagelig tur.
Isfjorden – Et UNESCO-vidunder.
Ilulissat Isfjord, optaget på UNESCOs verdensarvsliste, er et vinterlandskab, der skal opleves; for de enorme isbjerge, der driver langsomt ud i havet, er imponerende i vinterens blålige skær. Tag på en bådtur blandt isbjergene eller udforsk området til fods – hver vinkel afslører et nyt mesterværk skabt af naturens hånd. Læs mere om Ilulissat Isfjord.
Isbjerge knækker, kælver og falder af. Bare det at lytte til det, man føler ret sig lille – og heldig, over at måtte opleve det. – Elise Bruun, Travel by Heart – Greenland.