Udforsk Sisimiut, Grønlands næststørste by, og se farverne grøn, gul, pink og violet sprede sig på himlen, når det spektakulære nordlys er særligt nærværende.
Kom på hundeslædetur, udforsk Sisimiuts landskab på snescooter, og lån snesko eller langrendsski. Afslut dagen uden for på hotellet i arktisk spa under himmelen.
Se nordlys i Sisimiut. Foto; Mads Pihl, Visit Greenland.
Hundeslædetur. Foto; Aningaaq Carlsen, Visit Greenland.
4 nætter/ fra DKK pr. pers. 16.245,-
Periode: feb-14.marts.
Prisen indeholder (inkl.udflugter):
- 4 nætter/delt dobbeltværelse, Hotel Sisimiut
- Inklusiv morgenmad
- Fly København-Nuuk-Sisimiut-Nuuk-København
- Alle skatter og afgifter
- Transfer fra lufthavn til hotel og retur ved ankomst og afrejse
- 2- retters velkomstmiddag på ankomstdagen
- Fri adgang til langrendsski, kælk og snesko
- Fri adgang til Arctic Spa
- Udflugter:
- Sightseeing i bus
- Snescootertur i det fantastiske bagland (3 timer)
- Hundeslædetur (2 timer)
- Nordlys safari i bus (ca. 1-1 1/2 time)
I mødet med Jer skræddersyr vi rejsen. Kontakt os og vi hjælper med at skabe den rejse som du drømmer om.
Indkvartering på Hotel Sisimiut.
Indlogeret på Hotel Sisimiut får I udsigt og nem adgang til det store bagland i Sisimiut. I restauranten kan I smage det traditionelle grønlandske køkken med deres grønlandske buffet. Særlige retter er at nævne; mattak – spæk fra narhval, moskusokse, rensdyr, sne-krabber og frisk fangne rejer.
Udenfor på terrassen er der mulighed for at I kan sidde i spabad med kig himlen, med efterfølgende sauna.
Som gæster har I fri adgang til langrendsski, kælk og snesko, og personalet hjælper jer med at få udleveret tilpassede størrelser.
Oplev det overvældende nordlys lige over dig.
Grønland, og særligt Sisimiut, med sin klare og rene atmosfære, er et ideelt sted at opleve nordlys, og særligt om vinteren, hvor nætterne er lange.
Lokale guider fører dig til mørke områder væk fra byens lys, for at maksimere chancerne for at se det magiske fænomen.
Kør på snescooter i det store bagland af Sisimiut.
Snescooteren glider ubesværet over sneen, og frihed synes at findes lige her hvor I kører. Det kan være en overvindelse for nogle, at man med et let tryk på gaspedalen har fart under sig, men har man først prøvet denne måde at tage på eventyr på, hører vi fra vores gæster, at så vil man afsted igen.
I introduceres til snescooteren, får mulighed for at lære den at kende, sætter selv fart og tempo, så I bliver trygge til efterfølgende at køre ud i Sisimiuts smukke snelandskab. Undervejs gøres der hold, til en pause og ”en snack”, og synet af udsigten over Davisstrædet kan nydes.
Hundeslædetur – det hvide landskab der suser forbi.
Tiden glemmes ved lyden af hundenes poter mod sneen, vinden i ansigtet og det hvide landskab som glider forbi.
For mange er en hundeslædetur ud over isen, tæt siddende med dem man holder af, og den hvide is og sne der farer forbi ”et must see”. Og med god grund. Det er som om, at begejstring blandes med ydmyghed over at være så lille, men stadig kunne mærke det storslåede – alt sammen mødes på en hundeslædetur.
Slædehunde er en integreret del af livet i Sisimiut og de er kendt for deres styrke og udholdenhed. Inden turen bliver I introduceret til hundelederne, og på turen vil I helt tæt på opleve hundenes samspil, deres fart og deres samarbejde med hundeslædeføreren.
At køre på snescooter er som at lege igen.
– Najarâk`, rejseagent i Travel by Heart Greenland.