Oplev Nuuks bymidte, fjorden og bjergene helt tæt på.
Sov i Camp Kangiusaq i den vilde natur. Hike af stier med udsigt til storslåede vidder og sejl i kajak på det stille vand.
Oplev, at kaste line i det dybblå vand og fange jeres egen middag – frisk fisk direkte fra havet.
Rejsen er til jer, som både vil opleve Nuuk, med dens rige kultur, historie, gastronomi og natur, på en og samme tid.
Velkommen til!

Nuuk. Foto; Peter Mortensen.

Sejlture langs fjorden. Foto; Peter Mortensen.
5 nætter/ fra pr. pers. USD 1.910 i delt dobbeltværelse.
(Tillæg for enkeltværelse/ fra pr. pers. USD 890).
Bemærk/ Ankomst tirsdag. Afgang søndag.
Prisen indeholder :
- Shuttle-transfer fra lufthavn til Hotel Hans Egede, Nuuk
- 4 nætter på delt dobbelt værelse, Hotel Hans Egede, Nuuk
- Morgenmad inkluderet
- Onsdag – torsdag: Camp Kangiusaq, med overnatning
- Fredag: Byrundtur: Nationalmuseet, frokost i Katuaq og kaffemik
- Lørdag: Sejltur på fjorden, spis på Qooqqut Nuan (“Fish and Dish”)
- Shuttle-transfer til lufthavnen fra Hotel Hans Egede
I mødet med Jer skræddersyr vi rejsen. Kontakt os og vi hjælper med at skabe den rejse som du drømmer om.
Indkvartering
Indlogeret på Hotel Hans Egede er I tæt på byens mange muligheder. De omkringliggende bjerge er kun en gåtur væk.
Overnatning, Camp Kangiusaq.
Camp Kangiusaq ligger dybt inde i landskabet, ikke langt fra Nuuk, men langt nok væk til at føle sig som en del af den vilde natur. Sejlturen hertil er en oplevelse i sig selv – med udsigt til isbjerge, fjelde, fugle og det vilde dyreliv.
Her er flere vandreruter, lange og korte hikes, som giver jer storslåede vidder til isfjorden. Vandsiden kan ligeledes udforskes; med kajak, paddleboard eller lån en fiskestang. Sidst på dagen samles vi til mad.
I sover i kvalitetstelte, her er enkle faciliteter og I sover i egne senge. Lokale guider er med. Lån paddleboard, kajak og fiskestænger undervejs.
Byrundtur, National Museet, frokost i Katuaq og kaffemik.
Kom tættere på Grønlands første mennesker og mærk historiens linje, der strækker sig op til menneskeheden i dag på National Museet. Et af højdepunkterne i museets samling er de berømte mumier og dragter fra Qilakitsoq i det nordvestlige Grønland.
Midt i Nuuk genkender I Katuaq på sin bølgende facade, der er inspireret af det blafrende nordlys og isbjergenes dramatiske former. Indenfor er der koncertsal, biografer, en café og udstillingsområder. Katuaq er et levende hus med en bred vifte af kulturelle aktiviteter, herunder koncerter, teater, dans, film og kunstudstillinger.
Fjordsejlads, fang din egen fisk, spis på Restaurant Qooqqut Nuan.
En times sejlads fra Nuuk har kokken Mads Bek og hans kone skabt en hyggelig restaurant med udsigt til bjerge og dale. Her skaber de lækre retter – blandt andet af fisken du selv har fanget, på vej herhen.
Undervejs vil I opleve Nuuk fra vandsiden af, på en af verdens største fjorde.
Selvom vores gæster ofte fortæller om “at få bid”, så har restauranten frisk fanget fisk, så frem I ikke fanger noget. End videre kan der bestilles vegetar-retter.
Læs mere om sejlture og naturen omkring Nuuk.
Inspiration, oplev Nuuk.
Nuuk Kunstmuseum
At indfange og udtrykke det øjet ser og hjertet fornemmer i Grønland, i det store og i det små, og have respekt for, at ikke alt kan forklares, men skal elskes og fornemmes, kunne være tanken, da den gamle Adventistkirke i Nuuk 2005 blev omdannet til kunstmuseum.
Pukkelhvaler omkring Nuuk (juni-september)
Pukkelhvaler besøger i sommermånederne Nuuk Fjord, som er 600 meter dyb og rig på fisk, hvilket giver et ideelt miljø for hvalerne til at finde føde. Det er forbudt at jage hvaler i Nuuk Fjord, hvilket tiltrækker hvalerne, og under beskyttelse kan de ernære sig uden risiko for jagt. Læs mere om hvalerne i Grønland.
Svømmehallen Malik i Nuuk.
I 2003 blev svømmehallen Malik “bølge” skabt af Tegnestuen i Nuuk og KHRAS-arkitekter, og arkitekturen er et resultat af, at man ville skabe et sted hvor naturen og de indendørs vandaktiviteter harmonerer med hinanden. Her er en storslået udsigt over fjorden.
Nuuk Centeret og shopping.
Nuuk Centeret huser en bred vifte af butikker, der spænder fra lokale specialbutikker til internationale mærker. Foruden detailbutikkerne indeholder Nuuk Centeret også servicevirksomheder som rejsebureauer, frisører og bankfilialer. Et besøg i Nuuk Centeret tilbyder også spisesteder, hvor man kan smage både lokal og international mad.
Nuuk Boardwalk.
Kyststien i Nuuk snor sig langs kysten og tilbyder storslåede udsigter over fjorden, til de omkringliggende bjerge og det arktiske landskab. Undervejs kan man observere isbjerge, der stille driver forbi, og måske endda få øje på hvaler alt efter sæson. Hold også øje med fugle, havørne, rensdyr og arktiske ræve.
Jeg vil anbefale at tage på Nationalmuseet og lære om tromme & maskedans, besøge Nuuk Kunstmuseum, med Nuuks bedste gaveshop – Og, helt klart, at tage på Nuuk Kunstmuseums artwalk! – Siri Paulsen, tidligere bosiddende i Grønland og producer af Nuuk Artwalk.

Nuuk Watertaxi kender fjorden og viser de smukke spots frem.

Boardwalk i Nuuk. Tæt på by og natur.

Fang din egen fisk. Få den tilberedt på Restaurant Qooqqut Nuan i smukke omgivelser.

Spot havørnene over Nuuk. Foto; Lasse Nymand.
Nyd atmosfæren i svømmehallen Malik. Foto; Rebecca Gustafsson, Visit Greenland.

Hike omkring Nuuk. Foto; Peter Mortensen.
