Skip to main content

Oplev de lange sommerdage, at aftenbade i spa under midnatssolen og smag på de grønlandske specialiteter.

Begiv jer ud på eventyr af de mange vandrestier, som ligger lige uden for hotellet, og er her sne; tag kælken eller langrendskiene på.

Tag på sejlture til både Camp Cod og til en “spøgelsesbygd”, og lav lejrbål og spis jeres frisk fangne fisk. Kryds over den gamle hængebro, kør op i bjergene på UTV, og kom helt tæt på de grønlandske slædehunde.

Velkommen til en dejlig ferie!

Hotel Sisimiut.

Rejsetidspunkt: Forår – Sommer

Rejsen indeholder:

  • Fly Nuuk  Sisimiut (Tur/Retur)
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer
  • 6 nætter på famileværelse på Hotel Sisimiut
  • Morgenmad
  • Søndags BRUNCH  (v/ weekendophold)
  • Hel pension (morgenmad, frokost og aftensmad)
  • Wifi på hele hotellet
  • Hotel Sisimiut Info kit
  • Adgang til Arctic Spa og Hydro Therapy
  • Keramik Cafe – mal dine minder
  • Adgang til alle Hotellets aktiviteter, herunder langrendsski, kælk, mountainbike m.m.
  • I oplever:
    • Slædehundebesøg til Qimmeqarfik
    • Camp Cod
    • Mountain Safari sommer
    • Mini cruise til Assaqutaq med Hængebroen

I mødet med Jer skræddersyr vi rejsen. Kontakt os og vi hjælper med at skabe den rejse som du drømmer om.

Indkvartering på Hotel Sisimiut.

Indlogeret på Hotel Sisimiut har I udsigt til bjerge og vandrestier. Hotellet har egen restaurant og med fuld pension skal I blot slappe af. (Vi kan anbefale deres grønlandske buffet, med alskens grønlandske specialiteter). Udenfor på terrassen er der mulighed for at sidde i spabad med kig til himlen, med efterfølgende sauna.

Besøg den grønlandske slædehund.

Ved Qimmerqarfik kommer I helt tæt på de grønlandske slædehunde, og I hører om deres historie, traditioner og livet sammen med dem. Hundenes rene genetiske termer er stort set uændrede over de seneste tusinde år, og man kan have en følelse af at møde ulven i dem, når man er tæt på dem.

Ser I slædehunde er det ikke hensigtsmæssigt at gå hen og klappe hundene, da de som kobbel er opdraget anderledes end kæledyr. Ved Qimmerqarfik er det derfor en unik mulighed, at I kan komme tæt på de grønlandske slædehunde. Er der ankommet hvalpe til kuldet, kan det endda blive muligt at holde en lille hvalp i armene.

Sejltur til Camp Cod, lejrbål og frisk fanget fisk.

Fra hotellet kører I til Parasuk Bugten, hvor en sejltur venter, og fra båden fisker I  jeres egen frokost. Bådturen bringer jer langs klippevægge og naturen synes at folde sig ud helt tæt på.

Når der lægges til land vandrer i et terræn af sten, mos, og med vandudløb og bjerge til begge vores sider. Her er så smukt!
I Camp Cod slår I lejr, de ny fangne fisk grilles over bål, og der er tid til at gå på opdagelse i det omkringliggende område. Når turen går hjem igen, har man fra vandsiden det fulde overblik over de mange farverige huse, som ligger op ad bjerget Nasaasaq.

En guide er med jer hele vejen, som kan fortælle jer om de steder I ser og ankommer til.

På UTV i Sisimiuts bjerglandskab.

Ad grusveje kører I på UTV (Utility Terrain Vehicles). Det er både sjovt og afslappende, at køre afsted under himlen, og se sig omkring i Sisimiuts bagland.

I kører gennem slædehundebyen, krydser den lokale flod, med det krystalklare drikkevand, hvor vi gør holdt for at smage på vandet.  Vi kører videre ad stier, der grænser sig op ad Sisimiuts bjerglandskab.

I følges med en guide som kender området og I hører om de mange kulturskatte og fortællinger, der gemmer sig i Sisimiuts bjerglandskaber. Særligt er det at høre om de tidligere inuitters levevis.

Sejltur til “spøgelsesbygden” Assaqtuaq.

Om bord på båden Sirius sejler I til Assaqtuaq, som ikke ligger langt fra Sisimiut.

I 1960`erne og 1970`erne blev flere små bygder i Grønland forladt, da folk valgte at flytte til de større byer for at arbejde. Assaqtuaq er en af disse bygder, og historisk kan den opleves som bindeleddet mellem den gamle inuitkultur og det moderne grønlandske samfund.

På turen skal I krydse en hængebro, og ovre på øen vil I blive guidet gennem den gamle bebyggelse, lige fra den gamle fiskefabrik til den lille kirke.
Et stort antal pukkelhvaler er de seneste år set i området langs kysten. De kommer her for at spise lodde, hvorfor det er en idé at holde øje med dem ude på vandet.

En guide er med jer hele vejen og kan berette om de forskellige dele af turen.

Rejsen kan tilpasses efter jeres personlige ønsker. Kontakt os for at få et tilbud på rejsen.
griller i det fri
Johanne