Skip to main content

Sejlture og naturen omkring Nuuk

Photo: Peter Mortensen

Ofte spurgt om naturoplevelser i Nuuk: 

  • Vandreture: Området er rigt på stier af varierende sværhedsgrad. For eksempel er ruten rundt om Lille Malene en favorit blandt vores besøgende. Samt “Board-walken”, som omkranser sig om Nuuk.
  • Sejlads: Udforsk fjordene og isfjeldene på en bådtur.
  • Paddle: Er muligt, i juni-august.
  • Kajak: Sejl afsted og oplev Nuuk fra vandsiden af. Her er en magisk ro!
  • Fiskeri og jagt: Fjordene og søerne byder på gode fiskemuligheder. En populær oplevelse arrangerer Nuuk Water Taxi, hvor I sejler ud og efterfølgende får jeres fangede fisk tilberedt på en afsidesliggende 50 km fra Nuuk.
    For jagt på rensdyr. hør jer for, kun i sæson.
  • Nordlys: I vintermånederne er Nuuk et ideelt sted for at se nordlys danse på nattehimlen.
  • Arrangører: Vi samarbejder med lokale arrangører, hvor sikkerhed og viden er i top. Kontakt os og vi hjælper med at arrangere.
  • Transport/logistik: Muligt at leje bil. Vi kan arrangere Shuttle-bus.
Lasse Nymand
Spot havørnene i Nuuk Foto; Lasse Nymand.

Nogle synes Nuuk mangler flere tilbud for oplevelser, andre synes her sker for meget. For mig, er Nuuk perfekt; Natur, kultur og varme imellem mennesker, er her samlet i et. – Elise Bruun, ejer af Travel by Heart – Greenland.

Nuuk. Foto: Aningaaq R. Carlsen, Visit Greenland. 

Nuuk, byen ved en af verdens største fjorde.

Vandet er blødt og lyset er skarpt. Fjorden ud for Nuuk har et liv, som er en del af den sjæl der bebor Nuuk. Fjorden er altid nærværende. Altid lige der hver du ser hen. Det kan storme, det kan sne, og vandet kan klukke let ind mod bredden.

 

Den arktiske natur, tæt på Nuuk, er for os der lever her, en blanding af dramatiske landskaber- rå vildmark og stille skønhed. Ikke sjældent ser man en havørn, en sæl, og om sommeren; hvaler der kommer for at ernære sig.

At vores by ligger omgivet af bjerge og fjorden mod det åbne hav, gør området omkring Nuuk ideelt, for jer, der vil tæt på naturen, til vands, til lands, og med byen som base.

 

Fjordlandskabet i Nuuk.

I Nuuk vil I opleve Godthåbsfjorden, som er en af de største fjordsystemer i verden. Fjorden er præget af dybe blå vandløb, isfjelde og længere væk – gletsjere – i kontrast til bjergene bag os.

 

Her er også mindre fjordarme og vige, som strækker sig dybt ind i landskabet og er ideelle til kajaksejlads og udforskning. Stederne åbner op for nye landskaber, som synes uberørte. Ikke sjældent vil man her spotte vildt.

 

Bjerge og vandrestier i Nuuk.

Det omkringliggende bjerglandskab domineres af ikoniske toppe som “Store Malene” og “Lille Malene”. Bjergene er populære blandt lokale og vores besøgende, for vandreture og klatring.

Vandreture i Nuuk: Området er rigt på stier af varierende sværhedsgrad. For eksempel er ruten rundt om Lille Malene en favorit blandt vandrere.

Fra toppen af bjergene får I en fantastiske udsigter over Nuuk, fjordene og de sneklædte bjergtoppe i horisonten.

 

Flora, fauna og dyreliv.

Vegetationen tæt på Nuuk er præget af den arktiske tundra med mos, lav, små buske og vilde blomster, der blomstrer i de korte sommermåneder.

 

Dyrelivet er rigt, og man kan spotte rener og forskellige arktiske fuglearter som ravne, havørne og lomvier.

I fjorden og langs kysten ses ofte sæler og hvaler, mens polarræve kan observeres længere inde i landet.

Gletsjere og is ved Nuuk.

Området omkring Nuuk byder på adgang til flere mindre gletsjere, og selvom de fleste større iskapper ligger længere inde i landet, kan isfjelde ses flydende i fjordene.

De nærmeste gletsjere ligger ikke lige ved Nuuk, men de er relativt nemme at nå via båd eller helikopter. De fleste besøgende kombinerer gletsjerbesøg med andre naturoplevelser i fjordsystemet, hvilket gør det til en mindeværdig oplevelse.

Ønsker du at opleve naturen omkring Nuuk?

Send os en mail og vi hjælper med at det kommer til at ske.